Information
Ved tilmelding accepterer deltagerne turneringens regler og betingelser. Deltagelse kræver, at man er minimum 18 år. Vi forbeholder os retten til at kunne livestreame turneringen på Twitch, og gameplay kan blive brugt til markedsføring uden kompensation. Toxic adfærd, snyd eller chikane medfører øjeblikkelig diskvalifikation.
Deltagere skal være klar på deres tildelte tidspunkt. Manglende fremmøde uden varsel betyder automatisk diskvalifikation. Det er spillerens eget ansvar at have stabil internetforbindelse og opdateret spilversion. Brug af snydeprogrammer eller andre uretmæssige fordele fører til diskvalifikation.
Turneringsledelsen forbeholder sig retten til at træffe endelige afgørelser vedrørende regelbrud og kampe. Beslutninger kan ikke appelleres. Spørgsmål og support findes på IDA’s Discord-server.
Vindere modtager præmier som beskrevet i turneringsinformationen. Præmier over 500 DKK er skattepligtige, og det er deltagerens eget ansvar at indberette dette. IDA kan kræve dokumentation for identitet før præmieudlevering. Hvis du vinder en præmie, vil du blive kontaktet af en medarbejder fra IDA eller MASONIC og bedt om at fremsende en mail med de nødvendige oplysninger for, at vi kan sende præmien til dig. Vi sletter dine fremsendte oplysninger, når præmien er sendt afsted. Der fremsendes kun præmier til adresser i Danmark, ekskl. Grønland og Færøerne. Mener du at have vundet en præmie men ikke har modtaget den eller hørt fra os, venligst henvend dig til IDA Crew på IDA discorden. IDA samarbejder med MASONIC omkring turneringerne på Discorden og du kan derfor forvente, at du kan blive betjent af en medarbejder fra MASONIC i forbindelse med din deltagelse. Dette gælder både deltagelse, håndhævelse af regler og vilkår samt håndtering af præmier.